31164559 mellem kl. 10 - 14 sikkermail@rodkaelken.dk

Sådan får du en plads

Indskrivning på Rødkælken og Blåmejsen

Indskrivning på Rødkælken og Blåmejsen

Indskrivningen på Rødkælken eller Blåmejsen sker efter henvendelse fra enten borgeren, offentlig myndighed eller samarbejdspartner.

Hvis der er ledige pladser, afholdes en grundig screeningssamtale umiddelbart efter henvendelsen, som afklarer, om vedkommende borger er i målgruppen for Rødkælken eller Blåmejsen.

Ved indskrivning sendes indenfor 72 timer en indskrivningsmail borgerens opholdskommune. Er borgeren ikke i målgruppen, rådgives borgeren om andre mulige tilbud eller henvises til opholdskommunen.

Indskrivning

Når en borger indskrives på Rødkælken eller Blåmejsen tilknyttes der en primær kontaktperson, som har ansvaret for borgerens overordnede forløb. Der ligges stor vægt på omsorg, vejledning og pleje samt at skabe en tilværelse, hvor borgeren kan forbedre sine fysiske, psykiske og sociale funktioner.

Der gives individuel støtte og vejledning til, at borgeren inkluderes i det sociale fællesskab, støtte til personlig udvikling, samt til at borgeren kan leve et liv i gensidigt socialt samspil med de andre borgere tilknyttet Rødkælken eller Blåmejsen.

Målgruppe

I Rødkælken og Blåmejsen tilbydes der let til moderat støtte. Borgeren skal kunne klare det meste selvstændigt i eget hverdagsliv, men kan have behov for støtte på nogle områder.

N

Rødkælken og Blåmejsen ER et tilbud til borger som:

  • Lever med et alkohol- og/eller stofmisbrug
  • Har været igennem en række kriser som f.eks. mistet arbejde, hjemløshed, skilsmisse som følge af en akut social situation eller andet.
M

Rødkælken og Blåmejsen ER IKKE et tilbud til borgere som:

  • Har psykiatriske diagnoser i psykosefeltet som ikke er velbehandlet.
  • Er aktivt misbrugende (alkohol eller andre euforiserende stoffer).
    Rødkælken og Blåmejsen modtager som udgangspunkt ikke aktive stofbrugere, og er derfor et alkohol- og stoffrit kollegium, forstået således at man minimum er én dag stof- og/eller alkoholfri.
  • Har udadreagerende adfærd i form af trusler og vold.
Økonomi

Egenbetaling

Borgeren skal betale Social-, Bolig- og ældreministeriets satser på socialområdet.
104,80 kr. pr. døgn (2025) – dette afregnes direkte mellem borger og kommune.

Kostpenge

Borgerne på Rødkælken og Blåmejsen vil modtage 60 kr. pr dag, fire dage om ugen (mandag-torsdag). Disse bliver i hovedreglen udbetalt, så borgerne i fællesskab kan lave/spise aftensmad sammen fire dage om ugen. Budgettet er 60 kr. pr. person til aftensmad. Det er derfor forventeligt, at borgeren selv faciliterer morgenmad & frokost samt øvrige måltider, fredag, lørdag og søndag.