Husregler & praktisk info
Praktiske oplysningerTilbud under opholdet
På både Blåmejsen og Rødkælken er professionelt personale klar til at støtte beboerne i at arbejde med deres udfordringer og frigøre deres ressourcer til personlig udvikling.
Leverandørudredning
Beboeren skal inden for de første 14 dage have udarbejdet en leverandørudredning, som sendes til kommunen og indgår i udredningen efter SEL §142. Udredningen beskriver baggrunden for hjemløsheden samt behov for behandling og støtte, så beboeren kan flytte i egen bolig. De væsentligste temaer er bolig, økonomi, hverdagsliv, relationer, helbred, rusmidler, kriminalitet og ADL. Afslutningsvis laves en sammenfattende analyse, der godkendes af beboeren, før den sendes til kommunen.
Opholdsplan
Opholdsplanen, som udarbejdes på baggrund af udredningen, danner rammen for det videre arbejde med borgerens mål. Planen opdeles i de samme otte temaer, og der opstilles konkrete mål og delmål efter SMART-modellen. Forandringskompasset bruges til at synliggøre borgerens parathed og motivation. Planen opdateres hver anden måned i samarbejde med beboeren og eftersendes til kommunen.
Borgerens behov for støtte kan variere fra f.eks. at have behov for struktur i dagligdagen, regelmæssighed og/eller ADL-træning (almindelig daglig livsførelse). Støtten kan også indbefatte sociale kompetencer, som fx at samarbejde med andre eller være af mere praktisk karakter, såsom at stå op om morgenen, lave mad, vende døgnrytme mm. Derudover kan det også indbefatte oprydning i boligopskrivning/søgning, økonomi og afklaring i forhold til job- og uddannelsesbehov.

Fysiske forhold og rammer i Rødkælken
Rødkælken er et hyggeligt herberg, hvor vi bestræber os på en hjemlig atmosfære. Der er gode mulighed for sociale aktiviteter og fælles madlavning. Rødkælken er et hus på 219 m2, i tre etager, med egen have og udgang til en lille park. Der er seks værelser som er til rådighed.
I stueetagen er der:
- Tre værelser som er til rådighed for boligløse borgere
- Et stort lækkert fælleskøkken
- En spisestue
- En opholdsstue med tv
- To badeværelser
- En stor terrasse
- Et bryggers hvor der er en vaskemaskine og tørretumbler til fri afbenyttelse.
På første sal er der:
- Tre værelser som er til rådighed for boligløse borgere
- En stor terrasse med udsigt over søen
- En fælles opholdsstue
- Et badeværelse
På anden sal har vi:
- Et depotrum
- En hyggestue med stole og bord
Personalekontoret er placeret udenfor i egen bygning på 35 m2. Personalekontoret benyttes til overlap, personalemøder, administrativt arbejde, samt borgersamtaler. Personalekontoret har eget toilet samt badefaciliteter.
Fysiske forhold og rammer i Blåmejsen
Blåmejsen etableret i en villa som blev bygget i 2021, og giver en behagelig atmosfære af nybyg og et fantastisk lysindfald som skaber ro. Huset er et 1-planshus på 240 kvm, med syv beboer værelser og tre badeværelser. Der er tilmed to bryggerser i hver sin ende af huset, hertil med et stort køkken-alrum med loft til kip og en stue i midten som husets hjerte. Huset rummer også udendørs arealer, som har en have med en lukket terrasse, græsplæne og spæde træer.
Personalekontoret er placeret separat i stuen. Personalekontoret benyttes til overlap, personalemøder, administrativt arbejde, samt borgersamtaler.
Interne husregler
Adfærd, Alkohol og stofindtag
Dansk lovgivning er naturligvis gældende på Rødkælken. Vi accepterer ikke vold, eller trusler om vold, og dette kan medføre en politianmeldelse, ligesom det vil medføre øjeblikkelig bortvisning fra Rødkælken. Handel med stoffer, hælervarer eller effekter der kan bruges som våben, medfører ligeledes øjeblikkelig bortvisning fra Rødkælken og Blåmejsen.
Det er selvskrevet forbudt at indtage alkohol eller euforiserende stoffer på Rødkælken og Blåmejsen, og vil ligeledes medføre øjeblikkelig fraflytning. Borgeren skal være indstillet på at lægge overvåget urinprøve, hvis det vurderes hensigtsmæssigt af personalet. Kan urinprøven ikke lægges, vil borgeren blive bedt om at fraflytte Rødkælken på lige fod med alkohol og/eller stofindtag.
Er man som borger blevet bedt om at fraflytte på grund af ovenstående, vil dette medføre en karantæneperiode på 15 dage i Rødkælken, og 7 dage i Blåmejsen. Ved fraflytning vil man dog ved opskrivning til indflytning på Rødkælken eller Blåmejsen efter endt karantæne, komme bagerst i køen på interesselisten. Personalet står ved fraflytning til rådighed for borgeren i forbindelse med at kontakte andre mulige herberger, for at finde en ledig plads.
Som beboer på Rødkælken og Blåmejsen skal man tage hensyn til de andre beboere, medarbejdere og naboer. Dette indebærer b.la. at man opretholder en respektfuld tone, rydder op efter sig på fællesarealerne, holde orden på sit eget værelse og holder ro om natten. Hvis man udøver hærværk på herbergets lokaler eller inventar, stilles man økonomisk til ansvar for dette.
Hvis man som borger har under 90 dages stoffrihed, skal man være indskrevet i en misbrugsbehandling med minimum 2 dages ambulant behandling om ugen.
For at have ophold på Rødkælken og Blåmejsen, er det et krav man står opnoteret på minimum to boligselskaber og søger bolig aktivt. Hvis ikke man er opskrevet hos to boligselskaber ved indflytning, skal man senest være opskrevet hos minimum to boligselskaber senest ved næste udbetaling af ydelse/løn.
Medicin
Lægeordineret medicin er tilladt og skal indtages efter lægens forskrifter. Al medicin SKAL opbevares på eget værelse.
Har man brug for antabus vil dette kunne udleveres af personalet, og hvis man fx får antidepressiv medicin, kan denne selv varetages.
Afhængig af hvilken type medicin, borgeren er ordineret, vil Rødkælken/Blåmejsen beslutte, om det eksternt skal varetages, eller man selv kan varetage den.
